Bestyrelsen for grundejerforeningen vil gerne bidrage til, at det er sikkert for børn og voksne at bevæge sig rundt i området.

Flere har konstateret, at der nu og da bliver kørt endog temmelig stærkt på vores veje.

På den baggrund har bestyrelsen besluttet at fortage en undersøgelse af, hvor stort problemet er, med henblik på evt. at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på vores veje.

Der vil derfor i løbet af foråret blive fortaget hastighedsmålinger på vores veje. Det gælder i første omgang Hjortevej, Alholmvej og Isefjordsvej.

Målerne registrerer ikke med kamera, men via radar, så der vil kun blive fortaget måling af køretøjernes hastigheder. Der vil derfor ikke være personhenførbar data, der kan identificere evt. fartsyndere.