Sidste nyt fra Hegn og hæk

Nu er de sidste etaper i Hegn og Hæk-kampagnen fra 2024 afsluttet.

Grundejere hvor der i 2024 er konstateret udhængende bevoksning, har modtaget brev fra grundejerforeningens administrator og efter tidsfristen i brevene er alle parceller igen tjekket.  

Desværre er der denne gang ca. 100 parceller ud af 147, som ikke har beskåret bevoksningen mod veje og stier, efter at have modtaget brev eller e-mail fra administrationen. 

Frederikssund kommune er blevet orienteret om disse sager. Kommunen kan herefter iværksætte beskæring på grundejernes regning på de berørte parceller.  

Alle veje og rabatter skal være farbare, så det er sikkert at færdes både om dagen og når det er mørkt. Desuden skal renovationsbiler og redningskøretøjer kunne køre sikkert i området. 

Som det fremgår af dette skema, fra Frederikssund kommunes hjemmeside, skal der over vej og 1 meter ind i rabatten være min 4,2 meter fri høje til udhængende grene. På resten af rabatten skal der være 2,75 meter fri højde til udhængende grene.

Yderligere skal beplantning være beskåret ind til skel, dette gælder også hække, som ikke må vokse udover skel mod rabat/vej.  

Bestyrelsen håber at alle vil se på dette skema, og evt henvende sig til bestyrelsens hæk/hegn, hvis der er spørgsmål.