Ny bestyrelse på plads

Efter en veloverstået generalforsamling har den nye bestyrelse nu konstitueret sig og vi er klar til at tage fat på både de faste opgaver og tre særlige indsatsområder for det kommende år.

Bestyrelsens sammensætning

Formand: Eva P. Bjørk
Næstformand: Torben Kirkbøl
Bestyrelsesmedlemmer: Dan Wandahl, Niels Paludan, Per Ammentorp, Preben Byberg, Randi Gadgaard
Suppleant: Anja Hansen 

Særlige fokusområder i 2026 – vejhjørner græsrabatter og naturpleje

Ud over de faste opgaver med dræn, fællesarealer, veje, hæk og hegn, vil vi i år give disse tre områder ekstra opmærksomhed:

Krav om beskæring ved hjørnegrunde

Vi sætter skarpt fokus på oversigtsforholdene i vores kryds af hensyn til trafiksikkerheden. Vi minder om, at det er et lovmæssigt krav, at grundejerne selv beskærer egen bevoksning ud mod veje, grusveje såvel som asfaltveje.

Du kan læse de præcise regler på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Græsrabatter

Vi vil give vores fælles græsrabatter et løft, så området fremstår pænt og velholdt.

Naturarrangement med kommunen

Vi starter et nyt samarbejde op med Frederikssund Kommunes afdeling for natur.

Målet er at invitere jer alle til et arrangement om, hvordan vi bedst plejer og bevarer de naturbeskyttede områder der er i grundejerforeningen.

Nærmere information følger, så snart aftalerne er på plads.

Kontakt os

Du er altid velkommen at kontakte os hvis du har spørgsmål eller input til bestyrelsen.

Hvem, der er kontaktpersoner for de enkelte områder kan du finde på grundejerforeningens hjemmeside.

Med venlige hilsener
Bestyrelsen